Varianter
Husregler, der gør spillet jeres
Vælg en eller to varianter ad gangen. Med for mange særregler bruger I mere tid på at huske dem end på at spille.
Eneren giver væk
Slår du en etter i fase 2, giver du en af dine egne pakker til sidemanden til venstre. Det holder pakkerne i bevægelse, også når ingen slår seksere.
Treren bytter
En treer giver lov til at bytte en af dine pakker med en af en anden spillers. Godt til større pakker, man gerne vil af med.
To terninger
Er I mere end otte, så send to terninger rundt fra hver sin side af rundkredsen. Det giver flere slag pr. minut, og nogle gange mødes de to terninger hos samme spiller.
Fred over den sidste pakke
Har en spiller kun én pakke tilbage, må den ikke tages. Det er en god regel, når der er børn med, så ingen går tomhændet hjem.
Dobbelt sekser
Med to terninger: slår du to seksere på én gang, må du tage to pakker, eller tage én og bytte en anden.
Skjult ur
Spilstyreren sætter uret til et tilfældigt antal minutter inden for et interval, I vælger, og viser ikke, hvor meget tid der er tilbage. Ingen kan spare sekserne til sidst.
Højre-venstre-historien
En rolig afslutning, der passer godt efter fase 2. En læser historien højt, og hver gang ordet "højre" eller "venstre" lyder, sender alle den pakke, de holder, én plads til den side. Historien her er skrevet til sitet, og I må gerne læse den op.
Bedstemor Inger skulle hente juletræ, og hun drejede til venstre ud af indkørslen. Hun kørte ikke langt, før hun opdagede, at saven lå tilbage på bænken til højre for hoveddøren. Hun vendte bilen og kørte tilbage.
Ved huset stod nabodrengen og vinkede med saven i sin venstre hånd. "Du glemte den," sagde han. Inger tog den og lagde den på sædet til højre for sig.
I skoven var der træer til højre, træer til venstre og flere træer, end hun kunne tælle. Hun gik først til venstre, hvor de var for høje, og så til højre, hvor de var for skæve. Til sidst fandt hun det rigtige træ lige foran sig.
Hjemme igen bar hun træet ind og stillede det i hjørnet til venstre for vinduet. Så satte hun sig i stolen til højre, kiggede på træet og sagde: "Nu er alt lige, som det skal være." Og pakkerne bliver, hvor de er.